Racen!

Cockeren er en smuk hund. Med sine store mørke øjne, lange ører og lange bløde pels. 
Den er en glad, livlig, kærlig og hengiven hund. 

En cocker spaniel er ved første øjekast en yndig lille hund, men man må ikke glemme, at der gemmer sig en større hund indeni.

Den er nem at opdrage, er sjældent "fræk", ønsker bare at gøre sine mennesker tilpas. Det er en arbejdsivrig og lærenem hund.

Motivationstræning må til enhver tid foretrækkes og anvender man hård træning overfor cockeren opnår man intet godt resultat.

Trods det på mange måder blide væsen er cockeren en robust og fremragende jagthund. Når cockeren søger et terræn af foregår det typisk med stor iver og jagtlyst. Racen er pågående og modig overfor al slags terræn og arbejder ligeledes godt i vand. Cockerens størrelse sætter dog visse begrænsninger for hvor stort vildt den kan apportere, men en trænet hund kan godt tage fx fasaner, ænder og harer.

Langt de fleste mennesker køber cockeren som familiehund, og dette egner den sig også fortrinligt til. Den elsker hele sin menneskefamilie, og er sød over for små børn. Den tager glad imod husets gæster. Alene størrelsen gør, at det er en praktisk hund at have både i hjemmet, men også at have med på evt. besøg.

En cocker forholder sig typisk i ro, så længe den er indendørs, men man må endelig ikke tage fejl… den er ikke doven. Tværtimod er cockeren en meget aktiv hund fuld af livsglæde hvilket også ses på den evigt logrende hale.

Cockeren er en jagthund og vælger man at anskaffe sig en hund af denne race, må man være forberedt på at arbejde med den da den kræver motion og udfordringer. Cockeren har brug for både fysisk og mental træning, og er generelt en hund, der må bruge sin næse meget. Lav evt. små sporopgaver for at stimulere dette og lad gerne hunden løbe løs under gåturen. Det er meget vigtigt, at cockeren bliver aktiveret og får lov til at bruge indersiden af sit hovedet, og hvalpemotivation er efter min mening et absolut MUST for den lille hvalp og dens fører. Derudover findes der mange forskellige former for træning, som cockeren egner sig fremragende til bl.a. lydighed, sportræning, jagttræning, agility m.m. ting der er sjove for både hund og fører.

Køber man cockeren i den tro, at den vil affinde sig med at ligge i sofaen dagen lang risikerer man nemt at få en problemhund. Cockeren har det bedst, hvis den får mulighed for at arbejde sammen med sin fører og i fællesskab løse forskellige opgaver. På denne måde styrker man også sit eget lederskab og undgår lettere div. adfærdsproblemer.

Går man med tanker om at købe en cocker er det vigtigt, at man tager pelsen med i betragtning. Racen har en lang silkeglat pels, som kræver en del pleje. Hunden skal børstes igennem flere gange ugentligt, og gør man dette tager det kun ganske kort tid og man undgår derved grimme filterkager i pelsen. En cocker skal trimmes hos en professionel hundetrimmer (el. efter aftale med opdrætter) ca. 3 – 4 gange om året og det er vigtigt, at man ikke selv begynder at klippe hunden, da cockerens pels flere steder skal trimmes af og ikke klippes.

Mens cockeren er hvalp får den en såkaldt hvalpepels, som kan blive meget stor. Denne pels begynder at løsne sig fra hunden er ca. 7 mdr. og frem og her er det ekstra vigtigt, at man redder hunden igennem hver dag. Senere bliver cockerens pels mere medgørlig, men kræver stadig grundig pleje.

 COCKER SPANIEL - Race beskrivelse fra Spanielklubben

HELHEDSINDTRYK	Glad og robust med gode jagtegenskaber, harmonisk og kompakt. Måler omtrent det samme i skulderhøjde som fra manke til halerod.
KARAKTERISTISKE TRÆK	Muntert væsen med altid logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når den følger fært. Går frygtløs gennem tæt krat.
TEMPERAMENT	Blid og hengiven, dog fuld af overstrømmende livsglæde.
HOVED	Kvadratisk næseparti med markeret stop placeret midt mellem næsespids og nakkeknude. Skallen veludviklet og fintmejslet, hverken for spinkel eller for grov. Kindben ikke fremtrædende. Næsen stor nok til at sikre en fintmærkende lugtesans.
ØJNE	Runde, men ikke fremtrædende. Mørkebrune eller brune, ikke lyse, men hos brune, liver roan og brun/hvide hunde dog mørkt nøddebrune for at svare til pelsfarven. Udtrykket er intelligent og mildt, men vågent, åbent og muntert. Øjenrandene skal slutte tæt.
ØRER	Dråbeformede, lavt ansat i højde med øjnene. De lette faner skal kunne nå frem til næsespidsen. Godt behæng af lange, lige silkebløde hår.
BID	Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæben.
HALS	Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skrånende skuldre.
FORPART	Skuldrene skrå og fintbyggede. Forben lige og med kraftige knogler, tilpas korte til at give koncentreret kraft. Ikke så korte, at de begrænser den vældige arbejdsevne, man kan forvente hos denne storartede jagthund.
KROPSTYKKE	Kraftigt og kompakt. Brystet veludviklet med dyb brystkasse, hverken bred elle smal i fronten. Godt hvælvede ribben. Lænden kort og bred med fast, lige overlinie, der falder let mod halen fra lændens afslutning til haleroden.
BAGPART	Bred, godt rundet, meget muskuløs. Bagben med kraftige knogler, god knævinkel og korte haser, der kan give rigeligt fraskub.
POTER	Faste med tykke trædepuder. "Kattepoter".
HALE	Ansat en smule lavere end ryglinien. Skal have muntre bevægelser og bæres vandret, aldrig rejst.
BEVÆGELSER	Effektiv med kraftig fraskub, meget jordvindende.
PELS	Ligger glat til kroppen, silkeagtig i strukturen, ikke for rigelig og aldrig krøllet. God fanedannelse på forben, krop og bagben over haserne.
FARVE	Forskellige. Hos ensfarvede hunde er hvidt kun tilladt på brystet.
STØRRELSE	Omtrentlig skulderhøjde: Hanner; 39-41 cm. Tæver; 38-39 cm. Omtrentlig vægt: 12,5-14,5 kg.
FEJL	Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
BEMÆRK	Hanhunde skal have to normalt udviklede tekstikler i pungen.